Vilkår for din egen webshop og værdibeviser
Deltagerne i denne aftale benævnes som klinik eller klinikken.
- Denne aftale træder i kraft, når du som klinik har godkendt aftalen (med et klik på registreringsknappen) og vil være gældende, indtil den bringes til ophør.
- Som klinik er det ikke tilladt at ændre de links, vi formidler, idet klinikken kun har tilladelse til at kopiere de færdige skabeloner, der er tilgængelige, når der logges på programmet.
- Kun links, som henviser til www.neostrata.dk, giver adgang til udbetaling.
- Klinikken må ikke på nogen måde generere eller bidrage til at generere kunstig trafik til det website, der linkes til.
- Klinikken skal straks give meddelelse til HBS Nordic AB i tilfælde af en konstateret eller formodet, ukorrekt eller uretmæssig brug af udgiverens links til HBS Nordic AB’s websites.
- HBS Nordic AB har pligt til at overvåge og registrere den trafik, som genereres fra klinikkens website til linkede websites i forbindelse med den tjeneste, som udbydes af HBS Nordic AB.
- HBS Nordic AB modtager og udbetaler alle de beløb til klinikken, som HBS Nordic AB har pligt til at betale i henhold til denne aftale.
- Betaling af akkumuleret godtgørelse til klinikken skal ske bagud hver måned på betingelse af, at klinikken har genereret gyldig trafik, og at HBS Nordic AB har modtaget betaling for alle de bestillinger, som er foretaget via et unikt link.
- Udbetaling af godtgørelse vil kun forekomme i tilfælde, hvor linkede køb har genereret et beløb på mindst DKK 1.000 (”tærskelbeløb”), og hvor HBS Nordic AB har modtaget fuld betaling for disse transaktioner på tidspunktet, hvor udbetalingen finder sted. Beløb, som er mindre end tærskelbeløbet, vil blive akkumuleret frem til næste udbetaling og bliver således inkluderet i det beløb, som kommer til udbetaling på næstfølgende udbetalingsdato, dog igen under forudsætning af, at beløbet som minimum svarer til tærskelbeløbet. Akkumulerede beløb udløser ikke rente.
- Udbetaling til klinikken sker direkte til klinikkens registrerede bankkonto. Klinikken skal anføre specificerede detaljer om klinikkens bankkonto på kundeportalen. HBS Nordic AB kan ikke udbetale beløb til en klinik, hvis der mangler oplysninger, og vil i så fald udskyde en sådan udbetaling, indtil oplysningerne anføres i systemet.
- Klinikken ifalder ansvar for betaling af skatter i forbindelse med udbetalinger fra HBS Nordic AB.
- HBS Nordic AB forbeholder sig retten til at modregne en godtgørelse, hvis en klinik lukkes, hvis en klinik udtræder som deltager i tjenesten, eller hvis en kliniks konto har været inaktiv i mere end 12 måneder.
- HBS Nordic AB garanterer under ingen omstændigheder driften af HBS Nordic AB’s tjeneste eller af links til et website, der linkes til.
- HBS Nordic AB ifalder ikke ansvar for omkostninger og skader, som måtte opstå som en konsekvens af denne aftale, med mindre dette direkte skyldes uagtsomhed hos HBS Nordic AB i forbindelse med, at dennes tjeneste stilles til rådighed.
- HBS Nordic AB ifalder ikke ansvar for mangler i forbindelse med tjenesten, afbrydelse af tilgængeligheden til tjenesten, uretmæssig dataindtrængen eller tab af data på informationsstyringssystemet, fejl i sikkerhedssystemet eller virus eller andre skadelige softwarekomponenter i HBS Nordic AB’s tjeneste eller for andre skader, som skyldes virus eller komponenter, som er knyttede til tjenesten, softwaren og/eller virksomhedens website. HBS Nordic AB ifalder ikke ansvar for fejl opstået i forbindelse med implementeringen af links på udgiverens website eller i forbindelse med den anførte linkfunktion.
- Klinikken har ret til når som helst at opsige denne aftale med øjeblikkelig virkning. Udgiveren skal straks ophøre med at bruge tjenesten, når denne aftale er bragt til ophør, samt fjerne alle links til de websites, som der linkes til. Når denne aftale er bragt til ophør, udbetaler HBS Nordic AB eventuelt indestående, akkumuleret godtgørelse ved udgangen af samme måned.
- HBS Nordic AB har ret til at opsige denne aftale og/eller afbryde klinikkens adgang til HBS Nordic AB’s tjeneste i følgende tilfælde:
- HBS Nordic AB opfatter klinikken eller indholdet på denne website for på nogen måde at optræde upassende eller være upassende.
- Klinikken handler ulovligt på en given måde eller forsøger at generere kunstig trafik til de websites, der linkes til, eller på anden vis bryder en eller flere bestemmelser i denne aftale.
- Klinikken har ikke genereret trafik i en periode på 12 måneder.
- Klinikken anvender en form for script og/eller automatisering for at få adgang til HBS Nordic AB’s tjeneste.
- Når denne aftale bringes til ophør, skal HBS Nordic AB straks give klinikken meddelelse herom, og klinikken skal herefter straks ophøre med at bruge tjenesten samt fjerne alle links til websites, som der linkes til.
- Som deltager i denne tjeneste accepterer klinikken at tage imod værdikuponkoder, som er genereret via HBS Nordic AB’s websites. Disse koder indløses af klinikken på kundeportalen, hvorefter beløbet indgår i de månedlige udbetalinger, som foretages gennem denne tjeneste.
- Klinikken har kun lov til at give den anførte rabat for NEOSTRATA-behandlinger og ikke for rene produktkøb.
- Klinikken skal yde hele beløbet i rabat i forbindelse med én og samme behandling.
- Klinikken må ikke selv eller gennem tredjepart generere koder, og hvis HBS Nordic AB alligevel konstaterer en sådan adfærd, bringes denne aftale til ophør med umiddelbar virkning.


